INDKØBSASSISTENT HOS POUL JOHANSEN MASKINER A/S

Vi søger en dygtig og engageret Indkøbsassistent med reference til vores Global Category Manager.

 

Jobbet omfatter:

  • Granskning af tegningsmateriale og styklister
  • Opfølgning på leveringstider med projektledere og planlægningsfunktion
  • Fastlæggelse af interne og eksterne ordrer (valg af interne/eksterne leverandører)
  • Råvaredisponering
  • Planlægning af produktionsforløb og produktionsordrer
  • Oprettelse og udskrivning af ordremateriale fra ERP-system (Navision)
  • Opfølgning på igangværende leverandør ordrer
  • Opfølgning på kvalitetsstyringssystem overholdes
  • Efterkalkulation og registrering af kostpriser i ERP-system (Navision)

 

Uddannelsesmæssig baggrund:

Du er uddannet tekniker med speciale inden for produktion eller maskinteknik – helst med baggrund som maskinarbejder/industritekniker.

 

Nøglekompetencer (faglige og personlige):

  • Tegningsforståelse og materialekendskab
  • Erfaring med produktionsgranskning
  • Produktionsforståelse og købmandskab
  • Erfaring med ERP-systemet Navision
  • Erfaring med kvalitetsstyringssystemet ISO 9001
  • Systematisk og struktureret arbejdsmetode
  • God til at samarbejde på mange planer
  • Robust og vedholdende med et godt humør

Vi tilbyder til gengæld:

  • Et dejligt arbejdsmiljø med spændende opgaver i en inspirerende atmosfære
  • En gage som svarer til dine kvalifikationer samt pensionsordning

 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Hardwarekonstruktør til Poul Johansen Maskiner A/S

Har du erfaring med design af maskinstyringer? Og kunne du tænke dig et job der kræver både selvstændighed og samarbejde med dygtige og resultatorienterede kolleger?

 

Stærkstrøms/svagstrømstekniker, automationsteknolog, installatør el.lign.

Du vil blive en del af et team hvor du, i tæt samarbejde med mekanisk design samt vore PLC-programmører, skal designe styringer til specialmaskiner. Endvidere vil du lejlighedsvis skulle indgå i montageteamet.

 

 

Kvalifikationer og kompetencer

  • Du er uddannet stærkstrømstekniker, svagstrømstekniker, automationsteknolog, installatør eller har anden relevant baggrund.
  • Du er teknisk velfunderet og lægger vægt på kvalitet i udførelsen af dine opgaver.
  • Du har stor erfaring med at designe og dimensionere PLC baserede maskinstyringer
  • Du er erfaren bruger af PC-Schematic
  • Du har med fordel kendskab til ASi sikkerhedsprogrammering, ligesom et generelt kendskab til EN 60204 og Maskindirektivet med tilhørende standarder og normer er en fordel
  • Du er kreativ, fleksibel og har et godt humør

 

Vi tilbyder til gengæld

  • Et godt arbejdsmiljø med spændende opgaver
  • Tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger

 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.