Projektleder - avancerede automationsanlæg

Kan du drive projekter, indenfor udvikling og produktion af high-tech produktionsudstyr fra start til slut?

Stærk historie og høj faglighed

Poul Johansen Maskiner A/S er en hæderkronet dansk virksomhed, som igennem alle årene er lykkedes med at udvikle, konstruere, fremstille, idriftsætte og servicere fuldautomatiske montageanlæg og produktionslinjer til store virksomheder som Lego, Danfoss, Novo Nordisk og Coloplast. Udstyret er installeret i hele verden. Poul Johansen Maskiner A/S består af meget dedikerede medarbejdere, som er kendetegnet af at have en stor erfaring og en meget høj faglighed.

Virksomheden søger nu en projektleder mere, som skal tilsikre effektiv levering af det stigende antal projekter, med fokus på overholdelse af tidsplaner, økonomi og scope.

Du bliver en del af et stærkt projektlederteam, som typisk har en baggrund indenfor mekanisk konstruktion. Du bliver derfor del af et team, hvor faglighed går hånd i hånd med et dedikeret fokus på kunden.

Du vil i stillingen referer ind til Salgschefen, og du vil få en hverdag, hvor du har meget interaktion med kollegaerne på fabrikken i Fårevejle, men også har næsten daglig kommunikation med kunderne.

Analytisk og stærk kommunikativ

For at få succes i stillingen er det afgørende, at du har en del års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med at lede tekniske projekter fra start til slut. Dvs. du har været med fra URS’en bliver diskuteret med kunden, til den afsluttende FAT/SAT er gennemført.

Du kan tage ejerskab på projekterne og tilsikre, at de bedst mulige løsninger opnås, at alle stakeholders er informeret og at de rigtige mennesker og afdelinger er involveret på de helt rigtige tidspunkter. Du er derfor en stærk kommunikator og trives med at tale med personer på alle niveauer i en organisation, samt bruger din stærke situationsfornemmelse til at opbygge langvarige relationer.

Du har naturligvis en relevant teknisk baggrund – gerne mekanisk konstruktør eller PLC programmør– og du har naturligvis også projektleder certificering på CV’et, såsom PRINCEII.

Bliv del af en succes

Poul Johansen A/S er førende indenfor sit felt, og du bliver derfor en del af en mangeårig succesvirksomhed, hvor man har bevaret den rigtige ”kreative ånd” samtidig med, at man er førende i den teknologiske udvikling. Du bliver del af en virksomhed, som vil udvide sin markedsandel, og hvor du er med til at indfri disse ambitiøse mål.

Vil du vide mere?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vi vurderer ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre.

Har du spørgsmål så kontakt Researcher Kristian Aagerup eller Senior Konsulent, Christian Winther på +45 70 20 12 75.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Fårevejle, Danmark
Reference: 2018.357

 

Sound like you? · Apply Today!

Candidates will be selected in cooperation with Compass Human Resources Group.  You can apply directly via the Compass home page

Just follow the link below and you're good to go

Apply Now