Erfaren teknisk indkøber

Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem teknik og indkøb? Og vil du brillere i en rolle, der er helt central for Supply Chain og resten af organisationen?

Her kan du virkelig udfolde dine tekniske og indkøbsmæssige evner, både selvstændigt og i samspil med meget erfarne kolleger

– Jørn, Supply Chain Manager

Du kan se frem til at spille en central rolle som den, der sikrer, at vi har de nødvendige produkter, materialer og komponenter til at udføre vores projekter og opgaver. Derfor kommer du primært til at:

  • granske styklister

  • disponere interne og eksterne ordrer

  • stå for tilbudshåndtering før igangsætning af indkøbsordrer

  • kontrollere og godkende fakturaer vedr. eget indkøb

  • oprette og udskrive ordremateriale fra ERP-system (Business Central)

  • udvikle og vedligeholde relevante ERP-systemer

  • vedligeholde informationer i BC.

En professionel afdeling med god plads til dig

Du får din daglige gang på vores 12.000+ kvadratmeter store virksomhed i Fårevejle. Her bliver du budt velkommen i vores Supply Chain afdeling, der består af 11 kolleger.

Vi er kendt for at kombinere innovation og ekspertise inden for automation og højteknologiske maskiner. Men vi er meget mere end det. Vi er også et rigtig godt og hyggeligt sted at arbejde, samtidig med at du får en række højt kvalificerede kolleger, der udfordrer dig på daglig basis.

– Jørn, Supply Chain Manager

Erfaren kollega med godt købmandskab

Der er flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har en stærk teknisk forståelse samt solid erfaring som indkøber, så du hurtigt kan være selvkørende.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • kan læse og forstå en teknisk tegning

  • kan tale og skrive dansk samt engelsk på professionelt niveau

  • besidder godt købmandskab, og at du har erfaring med Solid Works el.lign.

  • har kendskab til at arbejde i et ERP system – det er et plus, hvis du har kendskab til Business Central

  • kan agere professionelt over for virksomhedens leverandører, og at du i det hele taget er god til at skabe langvarige relationer.

Vil du med på holdet?

Hos PJM har vi stærke værdier og sætter en ære i at være en rummelig og inkluderende arbejdsplads. Derfor opfordrer vi alle interesserede kandidater til at søge, uanset alder, køn, etnicitet, seksualitet og religion.

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mark Kvanner på tlf. +45 7245 9607.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet. Ansøg allerede i dag og senest den 19. juli 2024

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

 

Er det noget for dig? · så Ansøg i dag!

Du søger stillingen gennem ScanPeople.

Ansøg nu