ERFAREN BUSINESS CONTROLLER

 

Sparringspartner indenfor projektøkonomi og controlling Pharma, Medtech & Industrial Manufacturing

 

  • Du bidrager til teamet med en proaktiv tilgang og ønske om at lykkes sammen
  • Du sikrer kvalitet og rettidighed i project-controlling, månedsafslutning, forecast og rapportering
  • Du skaber værdi som økonomisk sparringspartner for ledelse og projektledere

 

STILLINGEN

 

Som Business Controller bliver du en vigtig del af virksomhedens finansteam samtidig med, at du fungerer som faglig sparringspartner for projektledere, øvrige funktioner og teams omkring projektøkonomi og controlling. Du bidrager med sparring og sikrer udvikling af en stærk økonomisk forståelse, ansvarlighed og fremdrift i hele organisationen. Du bliver en del af et mindre team og refererer til Head of Finance.

 

Du tilbydes en bred og selvstændig rolle med stor indflydelse på både prioriteringer og løsninger. Du deltager desuden i relevante møder med ledelsen omkring budget, forecast, projekter og økonomisk performance.

 

DINE ANSVARSOMRÅDER

 

  • Ansvar for project-controlling og økonomisk opfølgning på projekter, herunder budget, forecast, færdiggørelsesgrad, dækningsgrad og forventet slutresultat
  • Bidrage til månedsafslutningen, herunder IGV/WIP, periodiseringer, afstemninger og økonomiske kontroller
  • Analysere resultat, balance, likviditet, arbejdskapital og væsentlige økonomiske afvigelser
  • Udarbejde og kvalitetssikre intern og ekstern rapportering samt bidrage til budget- og forecast processer i tæt samarbejde med Head of Finance
  • Samarbejde med projektledere og øvrige funktioner om forretningen, projektøkonomi, risici og opfølgning samt udfordre økonomiske vurderinger konstruktivt
  • Sikre sammenhæng og kvalitet i data fra transaktion og bogføring til rapportering og ledelsesinformation
  • Bidrage til udvikling, standardisering og dokumentation af økonomiprocesser.

 

DIN PROFIL OG TALENT

 

Først og fremmest er du en stærk holdspiller og samarbejdspartner, der trives i et mindre team, hvor man hjælper hinanden og tager fælles ansvar for at komme i mål.


Du er en forretningsorienteret og stærk faglig profil med kompetencer indenfor project-controlling. Som proaktiv, nysgerrig og analytisk er du i stand til at opdage og forstå den dybere mening bag talmæssige sammenhænge.

 

Som person arbejder du hands-on, struktureret, grundigt og vedholdende, når opgaven kræver det. Du tager økonomisk ejerskab for projekterne og følger risici og afvigeler til dørs. Du arbejder procesorienteret og bidrager naturligt til struktur, dokumentation og løbende forbedring af arbejdsgange.

 

På en naturlig måde er du opsøgende, kommunikativ, i stand til at udfordre konstruktivt og stille de nødvendige spørgsmål både i Finance og ude i forretningen. Din personlighed og adfærd gør, at du ses som en dygtig medspiller og sparringspartner i eget team og i resten af organisationen.

 

VI FORESTILLER OS, AT DU HAR FØLGENDE FAGLIGE KVALIFIKATIONER

 

  • Relevant økonomisk uddannelse, fx HD, HA eller cand.merc., alternativt en stærk regnskabs-/revisionsbaggrund kombineret med relevant business controllererfaring
  • Solid og dokumenteret erfaring som Business Controller, Project Controller eller Financial Controller, gerne fra en projekt- eller produktionsvirksomhed
  • Solid hands-on erfaring med projekt controlling og projektøkonomi, herunder IGV/WIP, færdiggørelsesgrader, dækningsgrader, periodisering og hensættelser
  • God regnskabsforståelse og erfaring med månedsafslutning, herunder sammenhængen mellem resultat, balance og projekter
  • Stærke analytiske kompetencer og Excel-færdigheder samt erfaring med økonomiske modeller og afvigelsesanalyser
  • Erfaring med management reporting, budgettering og forecasting samt evne til at omsætte økonomiske data til relevant information og handling i forretningen
  • Erfaring med ERP-systemer og forståelse for sammenhængen fra transaktion og bogføring til rapportering samt erfaring med likviditet og arbejdskapital
  • Kendskab til Business Central, Jet Reports, Power BI og digitalisering er en fordel, men ikke et krav.

 

DERFOR SKAL DU VÆLGE PJM

 

Du tilbydes en nøglerolle i en virksomhed, der er i en spændende udvikling, med interessante kundeprojekter indenfor ”Complex Industrial Manufactoring”. Du er med til at sætte dit præg på hverdagen og udvikle forståelsen for project controlling bredt i organisationen. Da de er et mindre Finance-team, hjælper de hinanden på tværs og tager fælles ansvar for, at Finance kommer i mål.

Derfor er det vigtigt at du trives i en rolle med en omskiftelig hverdag, og hvor fleksibilitet går begge veje. Rollen kombinerer operationel controlling med analyse, udvikling og økonomisk sparring til forretningen.

 

Best Talent varetager rekrutteringsprocessen på vegne af PJM. Processen inkluderer også search. Ansøg ved at klikke på Easy Apply på jobopslaget i Linkedin eller send dit cv samt ansøgning via e-mail til job@besttalent.dk mærket ”1953/Erfaren Business Controller.

 

OM PJM

 

PJM er en dansk automationsvirksomhed, der udvikler, konstruerer og producerer kundetilpassede automationsløsninger til virksomheder inden for brancher med høje krav til kvalitet, dokumentation og compliance. Virksomheden er en del af BILA Group, som i april 2021 opkøbte den Fårevejle-baserede automationsvirksomhed. PJM er en selvstændig enhed i koncernen med egen ledelse og fokus på avancerede automationsløsninger.


Med omfattende erfaring inden for medicinalindustrien, medicoindustrien og industriel produktion har virksomheden en indgående forståelse for de krav, der stilles til fleksibilitet, sporbarhed og overholdelse af gældende standarder og regulatoriske krav.