Har du erfaring med lager, spedition og ledelse og lyst til at løfte afdelingen til næste niveau? Så har du lige nu muligheden for at blive teamleder for lager og varemodtagelse hos en af Danmarks førende maskinbyggere, hvor fællesskab, ansvarlighed og engagement er en del af DNA’et.
SKAB STRUKTUR OG RETNING FOR AFDELINGEN
Som teamleder for lager og varemodtagelse får du ansvar for at skabe struktur, sikre effektiv drift samt motivere og udvikle medarbejderne, så afdelingen bliver et endnu stærkere serviceorgan for hele virksomheden.
Du har kompetencerne og lysten til at analysere processer og strukturer, og skabe et overblik over, hvad der skal til for at ruste afdelingen til fremtidige udfordringer.
Du bliver en central sparringspartner for ledelsen og får frihed til at præge både processer og strategi.
MØD DIT TEAM
Du bliver leder for et engageret team på 5 medarbejdere med forskellig baggrund og erfaring. De er strukturerede, ærekære, har et højt serviceniveau, et godt samarbejde og kender virksomheden indgående. Som leder får du mulighed for at samle teamets potentiale og løfte lagerfunktionen til næste niveau.
DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER
- Daglig personaleledelse af lager og varemodtagelse inkl. MUS og 1:1 samtaler
- Organisere og sikre kvalitet i varemodtagelse og registrering i ERP-systemet
- Ansvar for lagerstruktur, optælling, forbrugsmønstre, ABC-analyser og orden på lageret
- Koordinering og sparring med indkøb, produktion, leverandører og kunder ift. leverancer og toldhåndtering
- Sikre effektivitet, punktlighed og høj faglig standard i teamet
- Bidrage til forbedrings- og optimeringsinitiativer på lagerområdet
VI LEDER EFTER DIG, DER HAR
- Erfaring og baggrund fra lager/logistik/spedition, inkl. toldregler
- Ledererfaring fra en lignende stilling
- Praktisk erfaring og indsigt i lagerprocesser og ERP-systemer
- Evne til at skabe struktur, overblik og drive forandringer
LEDELSESSTIL
- Du tager dig tid til at lære teamet at kende og observere deres dynamik for at forstå deres individuelle styrker, udfordringer og potentialer og glæder dig over at se dem vokse med opgaven.
- Du er en åben og inkluderende leder der går foran i arbejdet med at skabe et miljø, hvor medarbejderne føler sig trygge og værdsat, så alle trives og yder deres bedste.
- Din beslutsomhed og handlekraft skaber retning og støtte til teamet, når de står over for udfordringer og forandringer.
- Du formår at kommunikere klart og præcist, så dine budskaber når frem på en tydelig og forståelig måde.
EFTER DET FØRSTE ÅR ER DU GODT PÅ VEJ TIL AT SKABE:
- Et velorganiseret og ryddeligt lager
- Rettidig og korrekt varemodtagelse
- Klare strukturer og arbejdsgange i teamet
- Videreudvikling af et motiveret og engageret team og et godt arbejdsmiljø
VIL DU MED PÅ HOLDET?
Hos PJM A/S har vi stærke værdier og sætter en ære i at være en rummelig og inkluderende arbejdsplads. Derfor opfordrer vi alle interesserede kandidater til at søge, uanset alder, køn, etnicitet, seksualitet og religion.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Birgitte Carlsen på bc@actief-teknikbureauet.dk eller 4144 0925.
Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
ANSØGNING
Søg stillingen ved at klikke her.